Tidshorisonter for historien.

Livshistorien skal gerne have en ende i indeværende år !!!

Dette indebærer så at der bliver ca. 1 måned til hvert af hovedindlæggene

Jeg vil formode at der bliver tale om 20-25 små indlæg under hvert hovedindlæg.

Dette vil indebære at det første hovedafsnit bliver udgivet i marts måned og vil indeholde:

1. Første skoledag
2. lærer Nielsen, bageren i Løve og slagter Trebbien brugte skrå
3. skrå i rugbrød
4. tørv i skolestuen
5. pasning af bier
6. bytte flæsk for sukker el andet
7. tyskernes indkøb hos mor
8. tømrerens Torben og jeg oprettede firmaet TORBENKNAS TOBAK
9. experiement med stegte løg
10. vandpumpen skulle spædes
11. Realskole i Høng
12. Første kæreste hed Inge odgård
13. slik wagner og pandekager
14. kørte i kane til skole
15. radio fra BBC
16. vi så Montgommery køre gennem Slæagelse
17. Vi fik tøserne til at smide cyklerne da vi var spøgelser på kirkegården
18. nytårsløjer med glasplader over skorsten og lokumsspand i flagstang
19. Gastor Gunnersø og juleevangeliet
20. Lærer Nielsen og lærer præstholm spillede kort i kirken og glemte at synge for
21. en 3- 4 andre ting fra tiden

Efter den første start skal der struktur på bloggen

• Først nu er jeg blevet klar til at skrive og det skulle gerne blive efter en plan:
•          Hovedpunkterne i planen lyder sådan:
• Fra skolestart i 1940 til 2. verdenskrigs  afslutning i 1945.
• Fra 1945 til jeg sluttede ved postvæsenet i 1951
• Fra 1951 til jeg blev gift i 1959
• Tiden uden kørekosrt med Sv. wad - lindy m.fl. indtil 1966
• Tiden med min kone som chauffør indtil 1972
• Den førsdte tid i Horsens - pølsevogn på mælketorvet
• Tiden med vognmandsfoprretninger fra 1973 til 1980
• Depressionstiden fra 1980 til 1982
• Tiden med annoncer fra 1982 til 1989
• Tiden på Rømø fra 1987 til 2000
• Tiden i det ny årtusinde

RATIONERING UNDER 2. Verdenskrig - Hvad var det ????

Her ser du forskellige rationeringsmærker fra 2. verdenskrig. - Hver borger fik udstedt så og så mange. - Lige fra starten begyndte der en kæmpe sortbørshandel med disse mærker.

Folk der havde med mærkerne at gøre, f. eks. min mor
fandt ud af at kontrollen med de poser som mærkerne blev indsendt i skete ved at veje poserne.

Skulle F.eks. 100 sukkermærker  veje 40 gram så betød det at mærker kunne erstattes med avispapir  i det rigtige forhold.

                                 

                                                                  

Rationeringsmærkerne blev  vist nok udsendt hvert kvartal og jeg kan huske at der i kontrabøgerne-

også skulle afregnes for skyldige mærker.

Kontrabøgerne var sorte bøger hvor alle en kundes indkøb bliv opnoteret, og ved månedens udgang betalte man så.

Når betalingen fandt sted var det kotume at kunderne fik et stort kræmmerhus bolcher.

Min opgave var ret tidligt at lave kræmmerhuse.

der var sne under krigen

Som det ses her havde vi isvintre
under 2 verdenskrig.
Alle som besad fast ejendom skulle vederlagsfrit arbnejde med
snekastning et vist antal timer.

Dem der ikke gad eller kunne måtte leje "Snekastere"   

til dette arbejde.
Det gav arbejde om vinteren til mange. - Fagforening og socialhælp fandets ikke dengang.

MORS alt i en kakkelovn og risbrændekomfur fra dengang.

Under krigen var det småt med brændsel.  - Mor brugte ikke ret tit komfuret i køkkenet.

Derimod brugte hun kakkelovnen i den lille stue.

Hun kogte vand der. og lavede den daglige mad - hvordan ??     Ja Ja opfindsomheden  var stor dengang !!      Ja hvordan pokker ville vi reagere i dag hvis ELEKTRICITETEN PLUDSELIG VAR VÆK .?????????!o HJa hvordaNVorpfindsomheden var stor.HHHHVorj

Vand under krigen !!!

                         Indlagt vand  havde kun meget få.
                                      Derfor måtte man ud at poste.
                   Dette billede er ikke vores post, men en tilsvarende.
                   Vores post skulle "spædes" d.v.s. man skulle gemme
                                 en sjat vand i spanden 
                   og komme det i posten før end man kunne pumpe op.
                       Vi "lånte" altid vand hos Thora og Jesper                       
                                             vores nabo                                                   
                       når vi havde glemt at "gemme" vand.                             

Chresten Jensen var mælkekusk

Han hentede hver morgen mælkejunger ved alle gårdene og kørte dem til Stensbjerg andelsmejeri som lå mod blæsinge. Han havde osse små kurve med, hvor beboerne kunne bestille mejeriprodukter.
Det ikke var normalt dengang at det blev solgt ved kobmanden.- I byerne fandtes ismejerier hvor mælk  ost m.m. kunne købes. 

Chr. Jensen kørte også smørdritler ud til Løve Station. - Det var jo ægte dansk LURPAK SMØR som med tog kom til Esbjerg og med Skib til England. - Det var en dejlig hestevognstur til Stationen - vi var alktid en 2- 3 knægte med, så var Chr. Jensen i rollen som den der dirigerede: "RUL dem nu ordentligt " Sækkevognen på billedet fandtes ikke dengang.