lørdag den 2. januar 2010

Min Far var vogterdreng


Min far var født i 1881. Han hed Johan Emil Andersen og blev 90 år. Han kom som 7 årig ud som vogterdreng, hvilket var helt normalt dengang. - Økonomien indebar at alle skulle arbejde for føden, også som 7 årig. Skolegang var det så som så med, det var mere vigtigt at der var en mund mindre at mætte fordi
det var sådan at man fik kost på gården hvor man arbejdede, og så fik man måske kr. 2 i løn om ugen, hvilket beløb man afleverede hjemme, og ofte fik man så 10 øre til slik, men det gav osse en stor pose. Man blev fæstet for en sommer og   havde en skudsmålsbog, som bondemanden skrev i.
JO BØRNEARBEJDE VAR EN NØDVENDIGHED I DANMARK FOR 100 ÅR SIDEN.
(p.s. Piger kom ofte i arbejde med at vogte gæs - deraf navnet"GÅSEPIGER"